Raychi - vores lille røde ræv.

Jeg har bare ALTID ønsket mig en rød trier. Hun tog os med storm. Eller rettere hun krøb bare ind i hjertet fra dag 1. For Raychi stormer ikke rundt, som visse andre. Hun er helt naturligt født med en stopknap, så når damen er træt, eller bare trænger til lidt ro, går hun for sig selv og lægger sig. Sådan helt af sig selv. Hun er hele familiens kælepotte. Hun kryber gerne helt op i hovedet af en, og hun ELSKER at blive nusset. 24 timer efter ankomst herhjemme kaldte min mand hende ”lille skat”. Det er noget af en bedrift hos en mand, der ikke smider om sig med den slags, og som gennem årene har mødt ikke så få hunde, som jeg har slæbt over dørtrinnet. Han knuselsker hende, og jeg har bemærket at hun ofte får lige lidt mere godbid, end de andre :-).

Hvis man så tror at hun af den grund ikke kan arbejde, så tager man fejl. Hun kan skam sagtens flytte benstammerne og er lynskarp i pæren. Det skal bare være noget, som hun synes er sjovt. Jeg har virkelig måtte stramme kysen og tænke anderledes, når det gælder træning af Raychi. For det skal helst være noget med lidt go go i. Så Raychi er en lille dame, helt i sin egen kategori. Hun styrer flokken herhjemme, men overlader gerne rollen til Ginny, når vi er ude. Hun elsker ture til byen, eller steder hvor der sker noget. Skoven er kedelig synes hun (men finder sig dog i, at det er en del af hverdagens rutiner). Stod det til hende, sad vi på Café med god udsigt til selskabelighed, gerne ved havnen og i solskin - TAK.

Raychi er fantastisk med børn. Er mere skeptisk, når der kommer fremmede, men tør hurtigt op, og så er der ikke nogen, som ikke falder for hende. Andre hunde er okay, men hun vælger selv sine legekammerater. Raychi er klart den mest gøende af mine hunde. Vi skal jo som sagt lige se fremmede an. Ven eller fjende? Venner bliver dog også mødt af glade bjæf. Se mig, se mig, se mig!!!.

Raychi har moderat drive og mellem energi. Hun kan gå løs alle steder, uden vildtet skal føle sig jagtet. Hendes energi kan sagtens komme op i gear, når det er sjovt, men det er ikke i den høje (og mere krævende) ende.