Goose

Min egen hjemmelavede pommes frites!

At jeg ville beholde en hvalp fra Ginny og Cousteau kuldet var HELT sikkert. Mit drømmekuld, Mit håb for fremtiden. Selvfølgelig skulle jeg da selv have en Ginny baby. Hele 6 små skønne tæver i nærmest alle farver kunne jeg vælge imellem, men der lå han. Rosinen i pølseenden og "talte til mig". Han var under et døgn, da jeg sadlede om og besluttede, at jeg da måtte beholde en hanhund. Det kunne ikke være anderledes.

Hele kuldet fik Top Gun navne (jeg kan ikke med at give numre, jeg bliver nødt til at give dem et "rigtigt kalde navn"), og Goose ja han forbliver en Goose trods mange protester i omgangskredsen (man kan da ikke kalde en hund for en gås). Men han er min wingman. Hvor underligt den end lyder, så var det som om, at han udmærket vidste, at han skulle blive. De første 8 uger var han den tilbagelænede, den vi-når-det-nok hvalpen. den hvalp de andre "lænede sig op" og søgte tryghed hos. Han var også den med mindst udforsker lyst, den mest eftertænksomme, og sådan er det stadig i skrivende stund ( 9 mdr gammel).

Goose har brug for tid til at se tingene lidt an. Han har ikke noget stort behov for at sige hej til alt og alle. Hans selvtillid er i top og selvværdet det samme. Goose ved, at han er lækker. Så er der jo ingen grund til at storme ud i verden - den skal nok komme til ham!

Træningsmæssigt er han lige så hurtig i opfattelsen som mor og tante Raychi. Det hele foregår bare i lidt mere roligt tempo (faktisk lidt rart, når jeg også træner "speedy" Ginnymor og Tante "vimmer" Raychi).

Foreløbig  har vi lagt et godt fundament, og har nu stillet skarpt ind på LP programmet. Han deltager som sin mor på hold hos Hund og Træning. Udover LP, har jeg støvet en gammel disciplin af - jeg går simpelthen til ringtræning med Goose - hvem havde da lige troet det!!! Vi hygger os virkelig med det, og han "vokser" fra gang til gang. MEN jeg foretrækker nu at Camilla (min datter) er den udførende, når det gælder udstillingerne. Det er foreløbig gået helt forrygende til de første udstillinger. 

På Dansk Kennel Klubs internationale udstilling februar 2025, vandt han først hvalpeklassen i egen race og gik videre til Store Ring med alle de andre vindere fra deres hvalpeklasse. Ud af 30-40 hvalpe (jeg opgav lidt at tælle) blev han nr. 2. WAU hvor var jeg piv-stolt, glad og temmelig rørstrømsk (der må have været en del kulde og træk, for jeg havde tårer i øjnene, og jeg sværger at min vejrtrækning stod stille).