Sea Explorer Cousteau de l'Atoll de Tikehau
Cousteau er skøn hanhund. Masser af drive, energi og ivrig arbejdshund. Louise træner med ham i både DCH og DKK lydighed. Han har helt fra lille været en nysgerrig, glad og kærlig dreng (jeg kender ham fra han var nyankommet til Danmark). Jeg er HELT pjattet med hans fregner på snuden, som giver hans nysgerrige væsen et skønt frækt udtryk. Jeg håber et par af hvalpene tager dem med sig.
Louise har sendt mig et par videoer af Cousteau (se dem her under), når han arbejder. Så udover at være en smuk og velbygget champion, så er der altså også masser af arbejde i drengen.
Da han er en lille smule mindre end Ginny og hans mor er noget mindre, håber jeg på at hvalpene kommer til at ligge lige et par my under GinGin. Men små petit tea cup versioner bliver det ikke. Der vil stadig være masser af hund uden, at de vælter kaffebordet.