At dele hjem, fritid og hverdag med en MAS er aldrig kedeligt.

En aktiv hund, med et hjerte af guld, kreativ sjæl og uimodståelig charme


Velkommen til kennel L. Langagergaard.


MAS – eller rettere Miniature American Shepherd er I bund og grund en lidt mindre aussie (Australian Shepherd)- Lavet til at arbejde på, følge med i  og passe på alt hvad der sker på ”gården”. Det gælder uanset om ”gården” er et parcelhus i Odense, lejlighed i Gladsaxe eller campinghytte på Fedet.


Jeg elsker deres kreative side. Den måde de regner ud, hvordan de mener en opgave skal løses. Det giver gode grin og ekstra grå hår. Både de tiltænkte opgaver og øhhh .....de knapt så fintænkte.


En MAS skal i min optik have en ”opgave”. Den skal bruges. Vi har sjældent en flok får i baghaven til hyrdning, så vi må kanalisere deres energi over i andre formål.

You name it -  der er et utal af muligheder. MAS racen vinder mere og mere frem i alle slags hundesport. Men du behøver ikke jagte pokaler og rosetter, bare I har en opgave sammen.

Tro mig du vil ikke fortryde det ET sekund, hvis du investerer tid i træning med din MAS. Det er kvalitetstid for hund, menneske og jeres relation. Balsam for sjælen.